Information om Ørsted Satellitten



billede
 af raket som anvendes til opsendelse af Ørsted billede af Ørsted
 satellitten, klik for en større udgave
ØRSTED BILLEDGALLERI
Her kommer billeder fra opbygning, test og opsendelse af Ørsted satellitten, en dansk fremstillet satellit, som skal opsendes med en Delta II raket i 1999. Satellitten er forsynet med magnetiske instrumenter, som kan måle Jordens magnetfelt med meget høj præcision. Desuden vil satellittens instrumenter måle den energirige partikelstråling i rummet omkring Jorden og bestemme atmosfærens tæthedsprofil. Satellitten er opkaldt efter Hans Christian Ørsted (1777-1851), dansk videnskabsmand og professor ved Københavns Universitet. Ørsted projektet gennemføres i samarbejde mellem et antal danske forskningsinstitutioner og private firmaer.



Ørsted satellitten klargøres for opsendelse fra Vandenberg


De følgende billeder taget af Per Lundahl Thomsen er fra Vandenberg basen i Californien, hvor Ørsted satellitten nu er ved at blive klargjort for opsendelse med en DELTA raket i begyndelsen af januar. Ørsted forlod Birkerød den 24. november og blev sendt med en SAS maskine over Atlanten til USA. Satellitten nåede velbeholdent til Vandenberg den 25. november. Herefter startede de sidste forberedelser til opsendelsen. Ørsteds batterier skal oplades. De skrøbelige solpaneler, som havde været afmonteret under transporten, skal monteres igen. Alle instrumenter skal testes og kommunikationen med satellitten afprøves. Herefter skal Ørsted sættes op på en lille platform ved siden af den langt større ARGOS satellit, som er (betalende) hovedpassager ved opsendelsen. På billedet til højre ses indkørslen til Vandenberg Air Force basen.


Her står Ørsted launch holdet ved hegnet udenfor basen. De fire personer, der udgør launch holdet, er fra venstre: Per Lundahl Thomsen, Peter Hoffmeyer (Ørsted projektleder), Peter Davidsen, og Hans Tommerup. I det silo-agtige tårn i baggrunden står DELTA raketten og venter på at modtage sin last af satellitter: ARGOS, SUNSAT og ØRSTED, der skal testes og monteres inden opsendelsen i begyndelsen af januar. Se hjemmesiden om Ørsted launch.

Flere billeder fra klargøringen af Ørsted satellitten kan ses ved klik her eller på overskriften.


Ørsted satellitten til test på IABG i Tyskland



Ved testen er Ørsted satellitten bl.a. monteret vandret på en ryste-stand, så den kan blive vibrations-testet i alle retninger på tværs af satellittens lodrette akse.
Ved klik her eller på overskriften vises flere billeder af Ørsted satellitten til test på "Industrie-Anlagen Betriebs-Gesellschaft" (IABG) nær München i Tyskland. Klik på de små billeder for at se dem i en større udgave. (foto: Per Lundahl Thomsen)



Spørgsmål om Ørsted projektet kan sendes til
E-mail adresse: Oersted@dmi.dk

DMI 2. december 1998. PSt